01 feb 2024

Ændring af telefontid fra 01-02-2024

☎️ Ændring af telefontid fra 01.02.2024 ☎️

For at forbedre vores service i telefontiden og for at mindske ventetid ved telefonerne bliver der foretaget følgende ændringer:
 🔴 Akutte problemstillinger eller ønske om at tale med læge:
Du skal fortsat ringe mellem kl. 8-9. Alle opkald besvares af sekretærer og sygeplejersker, som kan give dig en akut tid ved behov eller vurdere om der er behov for at en læge ringer tilbage til dig.
🔴 Lægerne har mulighed for at ringe tilbage til dig i tidsrummet kl. 9-9.45, hvis det vurderes, at der er behov for dette
🔴 Mht. svar på bl.a. billeddiagnostik, blodprøver, urinprøver mm, vil du efter aftale blive kontaktet telefonisk eller via mail med prøvesvar og plan
🔴 Ved behov for fornyelse af vanedannende og stærk smertestillende medicin skal du have en tid i klinikken.
🔴 Vær opmærksom på, at vi har dit korrekte telefonnummer og den korrekte e-mail adresse.
🔴 Vi opfordrer jer til at oprette jer på “Lægevejen” via vores hjemmeside eller til at hente app’en “Min Læge”

🔴 Og så opfordrer vi til tålmodighed; al begyndelse er svær, men vi gør vores bedste for, at I bliver hjulpet hurtigst og bedst muligt.